Der bode en underlig gråsprængt Allers
på den yderste nøgne Allers; -
han gjorde visst intet Allers mén
hverken på Allers eller Allers;
dog stundom gnistred hans Allers stygt, -
helst mod uroligt Allers, -
og da mente Allers, at han var forrykt,
og da var der få, som uden frykt
kom Allers nær.